Dyr

HVEM BOR I ØSTERSØEN?

Lerkutling ”Usynlighedsfisken”

Vil I gerne have en usynlighedskappe og lege gemmeleg sammen med jeres venner? Jeg spekulerer på, hvordan man så skulle finde jer. Umuligt! Det er sådan en fisk, lidt gennemsigtig, som hedder en lerkutling. Vi giver den øgenavnet „Usynlighedsfisken”. Denne lille fisk kan man kun se, fordi den har sorte pletter langs siderne. Lad os tælle dem: 1,2,3,4… op til 10 pletter!

mere

Hornfisk "Den Grønne"

Hvis nogen klædte sig ud til Halloween som en hornfisks skelet, ville det skabe stor opmærksomhed! Hvorfor? Skelettet til denne fisk er grønt! Derfor giver vi hornfisken kælenavnet "Den Grønne". Hornfiskens gab er langstrakt og afsluttes med spidse tænder. Det ligner næsten et fuglenæb!

mere

Vandmanden "Gelé"

Vandmandens krop er geléagtig og gennemsigtig, fordi den består af 98% vand. Derfor giver vi den øgenavnet "Gelé ". Vandmanden bruger ikke kun sin mund til at spise med. Når vandmanden ikke er i stand til at spise hele sin frokost, spytter den resten af maden ud af det samme hul. For at forsvare sig og skaffe mad, kan ”Gelé” brænde sine fjender. Heldigvis kan den ikke gøre os fortræd. Dens gift er uskadelig for mennesker.

mere

Hundestejle "Bødlen"

Denne lille fisk kan godt lide at eksperimentere med sin frisure og vælger ofte at have hanekam. Hvordan er det muligt? På ryggen af hundestejlen er der tre bevægelige pigge, samt et par pigge på bugen og på begge sider af kroppen.

mere

Tobiskonge "Den Lange"

Denne fisk er laaaaang og tynd og kan blive helt op til 28 centimeter lang. Den har to skarpe tænder. På dens krop kan du se en masse folder. Den ligner til forveksling en anden fisk: kysttobisen. I modsætning til kysttobisen har ”Den Lange” en sort plet på siden af munden.

mere

Torsk "Det Elegante Skæg"

Har du tænkt på, hvordan du ville se ud, hvis du havde skæg? Torsken ser både statslig og elegant ud med sit lange skæg. Dens store gab vidner om torskens forkærlighed for jagt. Denne fisk kan blive op til 120 centimeter lang, inden den fylder fjorten år. Torsken kan leve op til tyve år! "Det Elegante Skæg" elsker koldt vand, så den svømmer gerne i de store dybder af Østersøen.

mere

Gråsæl "Den Søde"

Gråsælen er den største sæl i Østersøen. Hannen er meget større og tungere end hunnen - I kan let skelne dem fra hinanden. Sælens snude kan minde om den på en hund, og ryggen er mørkere end maven ¬ grå, med små mørke pletter. Gråsælen elsker at spise fisk. "Den Søde" trives med venner og familie og er aktiv om dagen. Om natten sover den men vågner hvert tiende minut for at trække vejret dybt. Gråsælen kan sove både på land og i vandet. På land bevæger den sig klodset frem ved at udføre bevægelser med kroppen og de forreste luffer. De bageste luffer trækker den slapt bag sig. Gråsælen føler sig allerbedst tilpas i vandet og svømmer ved hjælp af sine bagluffer.

mere

Hestereje "Sorte Øje"

Denne gennemsigtige reje har en masse brune pletter på kroppen. Den har store, sorte øjne, placeret tæt på hinanden på to korte pinde. Dens forreste arme har klør for enderne og de er meget nyttige for den.

mere

Gråand "Den Moderigtige"

Rap! Rap! Rap! Hvem larmer så meget? Åh, det er gråanden! ”Den Moderigtige” har pyntet sine ben med orange farver og viser dem gerne frem. Gråanden bor ved søer og damme, og om vinteren flytter den med familien til bredderne af Østersøen. Der bosætter den sig fra september til maj.

mere

Kinesisk uldhåndskrabbe "Asiaten"

Den kinesiske uldhåndskrabbe er det største baltiske skaldyr og har et massivt rygskjold. De forreste klør er meget behårede hos hannerne, og det ser næsten ud som om, at krabben har pelshandsker på! Hvorfor har den kinesiske uldhåndskrabbe en sådan krigerisk fremtoning? Den kinesiske uldhåndskrabbe kan godt lide at herske og fordrive andre skaldyr fra dens territorium. En rigtig skurk! Den ødelægger ivrigt fiskenet og vandplanter.

mere

Roskildereje "Nat"

At være gennemsigtig er ikke svært for vores baltiske dyr. Roskilderejen er endnu et dyr, som er næsten usynlig. Det lille skaldyr har udstående øjne, som er placeret langt fra hinanden på to små pinde. De forreste arme er afsluttet med spinkle klør. Hvilken elegance!

mere

Almindelig ulk "Den Lille Grimrian"

Almindelig ulk er en ikke fisk, som hører blandt verdens smukkeste skabninger. Hvis den deltog i en skønhedskonkurrence, ville dens chance for at vinde være minimal. Derfor har vi givet den øgenavnet "Den Lille Grimrian". Det er en rovfisk uden skæl. Den har et stort hoved hvorfra seks pigge stikker op. I Østersøen lever den op til syv år og kan blive 33 centimeter lang.

mere

Knopsvane "Elskeren"

Ved du, at knopsvanen er den største baltiske fugl? Den er kæmpestor! Vi kan tit møde den i byparkerne, hvor den svømmer stolt rundt i dammene. Vores "Elsker" kan godt lide sort fodtøj, så dens ben er sorte. Når Hr. Svane godt kan lide frøken Svane, viser han sin smukke fjerdragt frem. Hvordan ved vi, om en svane er voksen? Når svanen er voksen, har den en stor, sort knop på sit orange næb.

mere

Panserulk "Den Søde Næse"

På polsk hedder panserulken "lisica". På dansk betyder dette "hun-ræv". Er der ræve i Østersøen? Det er helt vildt! Denne fisk har en karakteristisk opstoppernæse og korte føletråde på bugen. Panserulken foretrækker det kølige vand nær kysternes sandbunde.

mere

Laks "Den Lyserøde Konge"

Denne majestætiske fisk kan blive over en meter lang! Den har sølvfarvede skæl på kroppen og sorte pletter på ryggen. Når den smiler, viser den en fin række af tænder i midten af sin mund. Den store mund med de mange tænder afslører, at laksen er en rovfisk.

mere

Sandmusling "Den Generte"

Åh! Sikke en stor skal! Det er den største musling i Østersøen. Den bliver op til 7 centimeter lang. Dens skal er tyk, men skør. Skallen er aflang og oval, og i enden er en åbning, hvorfra et rør stikker ud.

mere

Hættemåge "Rengøringsdamen"

Den her lille blondine er en hættemåge. Om foråret og sommeren farver den håret sort. I august falder næsten alle af dens sorte fjer af, og kun en lille sort plet ved øret bliver tilbage. De unge måger har et unikt mønster på de udfoldede vinger. Hættemågen holder af rød og farver sit søde næb og ben i denne modige farve. Dens stemme lyder ikke som sang, men snarere som et højt "krrri-er".

mere

Marsvin "Den Tykke"

Ved I, at der i Østersøen bor en fætter til delfinen? Men marsvinet er mindre end delfinerne – de bliver højst op til 180 centimeter. Deres strømlinede krop er tilpasset til livet i vandet. Marsvinet har sort ryg, grå sider og en hvid mave. Åh, se dens finne! Pragtfuld! Marsvinet holder af at have en glat og fast hud - derfor er dens krop hårløs og har et tykt fedtlag. "Den Tykke" foretrækker at lege alene eller med sine nærmeste venner. Den er sky og knytter sig ikke til mennesker, og kan ikke, modsat delfinen, lade sig overtale til at leve i fangenskab.

mere

Almindelig nereis "Pennen"

Det her dyr har den længste krop blandt gruppen af halvbørsteorme. Hvis vi strækker den fuldt ud, er den næsten så lang som en pen. Dens små ben har ganske lange børster.

mere

Blåmusling "Vennen"

Denne mørke strandskal bliver mellem 2 og 5 centimeter og hedder en blåmusling. Skallen har glatte kanter. Blåmuslingen producerer tråde, takket være hvilke, den kan klynge sig fast på hårde ting. Dens yndlingssted er klippefyldte og stenede bunde.

mere

Tangspræl "Den Lille Plet"

Er det en slange? Nej, det er en fisk – tangsprællen! Dens krop er lige så lang som et skolehæfte. Vores slangeagtige fisk trutter sin mund, som om den ville give os et kys. Fisken er enestående, fordi rygfinnen strækker sig over hele dens krop. Langs ryggen ser I 9 til 13 små runde, sorte pletter. Måske skal vi kalde den "Den Lille Plet"? Hvad siger I?

mere

Strandskade "Tre Tæer"

Den ser ud som en due, men har sorte og hvide fjer. Sikke en elegant farve dens næb og ben har – de er røde! Denne lille fugl har tre tæer på hvert fod og tæerne er delvis forbundet med hinanden. Hvor mange tæer har I?

mere

Brakvandsrur "Den Lille Tulipan"

Et enestående skaldyr. Brakvandsruren har et sekskantet panser og øverst et lille låg, som kan skydes til side. Takket være det, ser den ud som en blomst. Vi kalder den "Den Lille Tulipan". I stedet for ben har "Den Lille Tulipan" en række smukt krøllende vipper. De tjener til at æde, og samtidig rengør de vandet. Dyret er småt - kun 1,5 centimeter bred. Hvilken facon har brakvandsruren? Det afhænger af, om den lever tæt på andre brakvandsrurer. Hvis den trives bedst i sit eget selskab og bor alene, er den bred og kort. Hvis den bor sammen med sin familie er den smal og lang, fordi den lever i trængsel. Under væksten lader brakvandsruren sine svagere slægtninge tilbage, og klatrer selv op.

mere

Østersøtanglus "Kæmpen"

Sikke en stor orm! Det er der ikke noget at sige til, for østersøtanglusen er Østersøens største krebsdyr og kan blive op til 8 centimeter. Vores "Kæmpe" har en flad krop og et meget lille hoved. Den har en tyk bagkrop, som indsnævres ved enden.

mere

Østersømusling "Den Lyserøde"

Dette er en lille musling med en lys og skinnende skal. Dens yndlingsleg er at gemme sig i bunden og kun stikke de to spidser af sine rør frem. Ved hjælp af disse rør leder muslingen efter mad. "Den Lyserøde" filtrerer vandet og er i sit rette element på en mudret havbund.

 

mere

Fjordterne "Farve"

Fjordternen er en fugl med smukke, smalle vinger. Denne fugl kan godt lide at lege med farver. Den har et sort hoved, men om vinteren ændrer farven sig til hvid. Dens næb er rødt, ofte med en sort spids, men om vinteren bliver det helt brunt. Kun dens ben er altid røde. Skal vi kalde fjordternen for "Farve"? Den har en hale, som den smukt kan brede ud, for at vise sin elegance. Til karaoke synger fjordternen højest. Når den ser noget den kan lide, skriger den "kerri-kerri-kerri" eller "kræk-kræk-kræk".

mere

Lamarcks hjertemusling "Den Forelskede"

Åh, det er en forelsket musling! Hvorfor? Når vi sætter de to dele af dens muslingeskal sammen, antager de form af et hjerte. Vores "Forelskede" kan godt lide Østersøens lave vande. Den er ikke bange for vandforurening. En voksen lamarcks hjertemusling lever på bunden, mens man ofte kan møde de unge muslinger, som leger med hinanden på havbundens planter. Somme tider har de bundet sig fast med tråde.

 

mere

Pighvar "Den Runde"

Dette er en stor rovfisk. I Østersøen kan dens flade krop blive op til 60 centimeter lang. Hvis I tegner en streg rundt om dens krop (undtagen halen), vil det blive en cirkel!

mere

Sild "Sølvfolie"

Hvad er det, som skinner sådan i Østersøens vand? Er det en slags skat? Prinsessens diadem? Det er en sild! Den har sølvfarvede skæl, så den glimter, når den er tæt på havoverfladen.

mere

Skrubbe "Den Skarpe"

Skrubben er en fisk, der godt kan lide at camouflere sig og ligge på den ene side. De fleste skrubber foretrækker den venstre side, men der findes dem, som foretrækker højre siden. I Østersøen bliver skrubben mellem 20 og 30 centimeter lang. Man kan også kalde den for flynder. Skrubben kan tåle olieforurening.

mere

Brisling "Vitamin"

Det er en lille fisk, som ligner silden meget. Hvis I lader en finger løbe langs dens bug, kan I mærke dens spidse skæl. Dens rygfinne er placeret et lidt andet sted.

mere

Stenbider "Sugerøret"

Dyrker denne fisk boksning? Den har en bøjet og klodset krop, som om den lige var kommet ud fra en boksering. Nej... det er en stenbider! Den har et usædvanligt udseende. På maven har stenbideren en sugekop, hvilken gør det muligt for den at sætte sig fast til sten eller store alger. Lad os kalde den "Sugerøret".

mere

Stor næbsnog "Båndet"

Hvad er det for en hale? Det er en fisk! Den ser ud som et bånd. Vores slangeagtige dyr bliver op til 30 centimeter lang. Den hedder stor næbsnog. Stor næbsnog har en finne på brystet indtil den bliver voksen. Den har ikke nogen rygfinne og på den måde adskiller den sig fra en lignende fisk - tangnålen.

mere

Stor dyndsnegl "Baby"

Denne snegl er et af de mindste dyr i Østersøen. Dens sneglehus er kun 3 mm højt og drejer sig løjerligt. Forsiden af dyndsneglens næse er hvid og har ofte to pletter. Resten af næsen har sorte pletter.

mere

Lys sandhoppe "Skatten"

Dette skaldyr har store antenner. Den lyse sandhoppe er cirka 2 centimeter lang. Vådt sand på en stille strand, er det bedste sted for den. Den undgår mennesker. Om dagen gemmer den sig i sandet eller under træstykker og alger, som er skyllet op på stranden. Den flytter sig med hurtige hop ind i skygge, så snart den ser solen. Hvordan finder man den lyse sandhoppe? Kig efter små huller i sandet. Her gemmer den sig sandsynligvis.

mere

Kilde

Beskrivelserne er baseret på atlasset Świat zwierzęcy Bałtyku af Ludwik Żmudziński, Wydawnictwo Szkolne i Pedagogiczne, 1990.